Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Meningitis

Børn & Babyer

Hvad er meningitis?

Meningitis bliver også kaldt hjernehindebetændelse og kan ramme alle personer, uanset deres alder. Sygdommen kommer fra bakterier eller virus, der ellers normalt kan forekomme hos mennesker. Derfor er der heller ikke en klar og tydelig forklaring på, hvorfor nogen bliver ramt. Man ved blot, at hvis bakterierne eller virus komme i blodbanen eller kontakt med hinderne i hjernen, kan sygdommen og betændelse opstå. Sygdommen betegnes som alvorlig, da der opstår en betændelsestilstand på hinderne i hjernen, der kan forårsage alvorlige skader. Bakteriel meningitis kan skyldes bakterien meningokok eller pneumokok, hvilket kræver øjeblikkelig behandling med antibiotika. 


Hvornår opstår det

Sygdommen kan opstår hele livet og øjeblikkelig behandling er meget nødvendig. Uden nødvendig behandling kan sygdommen resultere i varige mén og skader, herunder døvhed og potentielle hjerneskader. I enkelte tilfælde kan meningitis være dødelig.
Det er vigtigt at reagere på symptomerne, men det er ikke alle symptomer som behøver at optræde samtidig. Heldigvis er der ikke specielt mange tilfælde med meningitis årlig. Det kan skyldes at det danske vaccine program for børn, dækker visse typer bakterier.

 

Symptomer

Som mange andre betændelsestilstande, vil sygdomme begynde med høj feber og sløvhed. Derudover er et symptom på sygdommen, at man får stiv nakke. Det ses ved, at personen ikke vil kunne bukke hovedet og få hagen til brystkassen.
Der kan også være hovedpine og personen vil reagere på stærkt lys som værende ubehageligt. I visse tilfælde af meningitis kan personen få kramper og udslæt på huden. 


Førstehjælp

Det er yderst vigtigt at ringe 1-1-2 hvis man har mistanke om meningitis. Det er ikke nødvendigt at man alle symptomerne optræder. 

Bliver man sendt hjem fra lægen, men tilstanden fortsætter eller forværres, er det vigtigt at der straks bliver taget kontakt igen og om nødvendigt ringe 1-1-2.
Du kan læse mere om sygdommen her.

Du kan også booke et førstehjælpskursus til babyer, hvor du bl.a. lærer om meningitis.