Online førstehjælpskursus
De seneste år har lært os, at førstehjælpsundervisning også kan udbydes online med et godt udbytte. CorHelp vil gerne gøre førstehjælp let og tilgængeligt for dig. Derfor tilbyder vi et online førstehjælpskursus, så du kan lære førstehjælp i egne rammer og på fleksible tidspunkter.
Vores online førstehjælpsundervisning giver dig viden om førstehjælp til hverdagen, som kan være med til at skabe tryghed for dig og dem omkring dig.
Kombiner det online med det fysiske
Vi opfordrer til både at gøre brug af online førstehjælp og et fysisk førstehjælpskursus med fokus på den praktiske træning. Derved tilegner du dig både viden og konkret træning, som giver dig de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere livstruende situationer og småskader.

Hvorfor vælge os til online førstehjælpskursus?
Hvordan er et online førstehjælpskursus med CorHelp?
Når du er tilmeldt et online førstehjælpskursus med CorHelp, kan du være sikker på, at du bliver undervist med høj kvalitet. Vi har fokus på, at teorien skal formidles interessant og virkelighedsnært, så den enkelte kan relatere til situationerne. Derfor er vores scenarier og historier ikke voldsomme og blodige, men nærmere scenarier du kan relatere til, så du trygt kan lære førstehjælp online.
Du vil lære at blive en kompetent førstehjælper, som har et system at gå frem efter. Derved er du sikker på, at huske de vigtige elementer, tilkalde den nødvendige hjælp og trygt kunne yde førstehjælp.
Fokus på praktisk træning i førstehjælp – også når det er online!
Vi lægger meget energi i, at førstehjælpen bliver indøvet hos deltageren. Den bedste måde, hvorpå det bliver gjort, er gennem repetitioner, eller sagt på en anden måde: træning, træning, træning!
Når vi hurtigt kan agere i situationen, er det fordi, at vi har øvet os og dermed er blevet dygtige. Det er især vigtigt i førstehjælpen, hvor “time is life” og afgørende for optimal hjælp.
Derfor kan du være sikker på, at et online førstehjælpskursus med CorHelp er spændende, trygt og lærerigt.
