Førstehjælpsbevis

Førstehjælpsbeviser og gyldighed

Vi er eksperter i førstehjælpskursus til kørekort, virksomheder og foreninger, samt børn og baby. Hvis du har behov for at tilegne dig et førstehjælpsbevis, så laver vi et kursus tilpasset netop dine behov. 

Til kørekort

Gennem Dansk Førstehjælpsråds samarbejdsorganisation FSFI, udsteder vores instruktører fra CorHelp førstehjælpsbeviser til dig. Beviserne har en gyldighed på 24 måneder fra den dag, hvor de bliver udstedt. Hvis beviset skal bruges i forbindelse med kørekortet, så skal det godkendes på borgerservice inden for 12 måneder. Vi anbefaler, at du spørger din kørelærer, om du selv skal printe beviset ud eller om beviset automatisk bliver hentet ned på borgerservice.

Selvom førstehjælpsbeviset bliver forældet, så betyder det ikke, at du ikke længere kan yde korrekt og vigtig førstehjælp.

Efter din deltagelse på et førstehjælpskursus, vil du modtage et link, hvorfra kursusbeviset kan hentes som en PDF-fil og eventuelt printes. Derefter kan du tilgå beviset online kvit og frit, så længe det er gyldigt.

Førstehjælpskurserne bliver løbende fornyet, da der hvert femte år bliver udstedt nye retningslinjer for indholdet på mange af førstehjælpskurserne. Derfor anbefaler vi hos CorHelp, at du får dit førstehjælp genopfrisket efter to år, så du hele tiden har den nyeste viden. Instruktørerne hos CorHelp deltager ofte på kurser og seminarer, for at kunne undervise efter de nyeste retningslinjer inden for førstehjælp, og derved give vores kursister den rette viden.

Dit bevis

Har du taget et førstehjælpskursus hos os, men efterfølgende ikke modtager dit førstehjælpsbevis, så prøv at kigge i din spamfilter eller mappen uønsket post. Vi oplever nogle gange, at udstedte beviser ender der. Du er også meget velkommen til at kontakte os på info@corhelp.dk. Skriv dit fulde navn, hvor og hvornår du tog et førstehjælpskursus ved os, så vil vi sende beviset direkte til dig på mail.