Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Ledskred

Ved skader & ulykker

Hvis et led kommer ud af sin normale position kaldes det for ledskred. Det kan ske ved kraftpåvirkning som tvinger knogleenderne ud af leddet. Mellem vores knogler har vi ledbånd, som sammen med musklerne er med til at holde vores knogler og “fundament” sammen. Når et led bliver påvirket af en høj kraft, vil det resultere i et ledskred, da det ikke er i sin normale stilling. Typisk sker et ledskred i fingre, albuer, skulder og hofte. Ved et ledskred er der risiko for skade på ledbånd, blodårer og nerver. Det kan i visse tilfælde være svært at skelne mellem ledskred og knoglebrud, men kan genkedes på armen eller benet, hvorpå skaden er sket, da det vil være i leddet.

Skaden kan ligesom knoglebrud, være udfordrende at håndtere som førstehjælper. Vi er typisk ikke i stand til at sætte knoglen på plads i leddet igen og vi bør ikke forsøge. Som førstehjælper følger vi førstehjælpens 4 hovedpunkter.

Når der er taget højde for din egen og den tilskadekomnes sikkerhed kan du vurdere personen. Typisk vil de havde følgende symptomer.


Symptomer på ledskred

  • Smerter og nedsat bevægelse
  • Hævet og misfarvet hud
  • Ændret form og udseende (kaldes fejlstilling)
  • Personen kan havde svært ved at bevæge sig, hvis det er ben eller hofte


Førstehjælp

  • Støt det skadede led i den stilling det har, med tæpper, jakke, tøj eller andet du har ved hånden.
  • Ledskred i arme og skuldre kan støttes i et trekantsarmklæde eller lignende, hvis den tilskadekomne ønsker det.
  • Vær forsigtig med håndteringen, da smerten kan være slem.

Hvis leddet kommer tilbage i sin normale position, vil den tilskadekomne føle en øjeblikkelig lettelse og færre smerter. Derefter kan leddet plejes som ved en forstuvning med ro, is, støtte af leddet og det skadede område kan med fordel hæves i en position højere end hjertet.

Søg altid skadestue ved ledskred og forsøg ikke selv at sætte det på plads.

I tilfælde hvor personen ikke er i stand til at rejse sig eller blive flyttet, kan det være nødvendigt med alarmering på 1-1-2.

Vi forklarer typisk om forstuvninger i forlængelse af ledskred på vores førstehjælpskurser. Kan du komme ud for denne type skader i din forening eller virksomhed, kan du kontakte os og få tilpasset et førstehjælpskursus til jeres behov.

Vil du læse specifikt om skader i albuen kan du læse mere her.