Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Noget galt i halsen, øjet eller øret

Symptomer & Behandling

Noget galt i næsen

Ligesom ved fremmedlegemer i øret, så er fremmedlegemer i næsen, en skade som oftest ses ved børn. Det er ikke sikkert, at du vil opdage problemet, før der er gået et par dage. Barnet kan få næseblod, eller der kan løbe en ildelugtende væske ud af næsen, iform af betændelse. Fremmedlegemet kan give betændelsestilstand i næsen, eller barnet kan sluge genstanden med risiko for kvælning. Symptomer kan være smerter, ømhed, blod eller væske, som vil løbe ud fra næseboret. Derudover kan det også blokere og mindske vejrtrækning. Læs mere her.


Førstehjælp

Pas på ikke at “trykke” på fremmedlegemet, da det kan sætte sig mere fast. Få den tilskadekomne til at pudse næse. Hvis det ikke kommer ud, forsøg da forsigtigt at fjerne synlige fremmedlegemer med en pincet, men vær forsigtig ikke at skade personen. Søg læge eller akutmodtagelse/skadestue ved fastsiddende fremmedlegeme, eller hvis det ikke kan fjernes i første forsøg. 


Noget galt i øret

Fremmedlegemer i øret forekommer især hos børn, som har kommet små genstande ind i øregangen. Det kan dog også i sjældne tilfælde dreje sig om et lille insekt, der kommer ind i øret, eller vattet fra en vatpind. Der er chance for at den tilskadekomne kan få betændelse i øret eller beskadige trommehinden, hvis fremmedlegemet ikke fjernes. Ved fremmedlegemer i øret kan der, afhængigt af hvor lang fremmedlegemet sidder inde, og hvor længe det har siddet der, være irritation eller smerter, og der kan måske være nedsat hørelse. 


Førstehjælp

Pas på ikke at “trykke” på fremmedlegemet, da det kan sætte sig mere fast. Hvis du kan se fremmedlegemet, forsøg forsigtigt at fjerne det med en pincet. Søg læge eller akutmodtagelse/skadestue ved fastsiddende fremmedlegeme, eller hvis det ikke kan fjernes i første forsøg derhjemme. 

 

Noget galt i øjet

De fleste af os har prøvet at få noget i øjnene og ved hvilke gener det medfører. Et fremmedlegeme i øjet kan være mange ting eksempelvis træsplinter fra en rundsav, fyrværkeri, støv og skidt eller lignende som ofte er årsagen. Dette sker typisk, fordi man glemmer at benytte beskyttelsesbriller. 

Ved fremmedlegemer i øjet, og slag mod øjet, kan der være smerter, blødning og øjnene kan løbe i vand. Der kan være en fornemmelse af at have fået “noget i øjet” og øjet vil være lysfølsomt og irriteret. 


Førstehjælp

Flyt/hjælp den tilskadekomne væk fra området og hjælp med orientering, da man kan have svært ved at se. Hold evt. en hånd foran øjet for at beskytte det. Pas på ikke at “trykke” på øret, da fremmedlegemet kan sætte sig mere fast. Hvis du kan se fremmedlegemet, så prøv forsigtigt at se under øjenlågene. Forsøg dog ikke at vende øjenlågene, når der er sket et slag mod øjet. Skyl øjet med vand fra næserod og ud efter. Hvis fremmedlegemet ikke kan skylles ud, forsøg da forsigtigt et par gange at fjerne synlige fremmedlegemer med en våd vatpind eller med snippen af et stykke klæde. Er der risiko, for at der er hul på øjet, må du kun skylle. Yderligere forsøg på at fjerne fremmedlegemer skal gøres af en øjenlæge. 

Ved slag mod øjet holdes en køling klud eller lignende for øjet. Du skal dog ikke bruge en ispose eller lignende, da det kan beskadige øjet yderligere. Søg læge eller akutmodtagelse/skadestue ved fastsiddende fremmedlegeme, smerter, blødning dobbeltsyn eller hvis øjet konstant løber i vand. 

Hvis du ønsker et førstehjælpskursus, hvor fremmedlegemer i ører, næse eller øjne indgår, så kan du finde kurser her eller ved at kontakte os.