CorHelp-logo
Tilmeld kursus

Lær at bruge en hjertestarter

En hjertestarter er et apparat, der kan bruges ved et hjertestop for at kunne “genstarte” hjertet. I daglig tale bliver maskinen omtalt som en hjertestarter. Et mere korrekt udtryk er defibrillator eller AED, som står for Automatisk Ekstern Defibrillator.

AED’en har en simpel opbygning med en start- og stødknap. Til apparatet vil to stødelektroder være tilsluttet, som kan placeres på brystkassen, hvori den vil analysere til stødbare rytmer og give støde. Undervejs vil AED’en guide dig i førstehjælpen fra en højtaler og i nogle tilfælde også en skærm.
Du har måske lagt mærke til, at AED’erne kan se forskellige ud. Nogle er blå og nogle grønne. Det skyldes den mere eller mindre logiske forklaring, at de kommer fra forskellige fabrikanter. Dog er fælles for dem alle, at de kan:

  1. Tale og vejlede.

  2. Analysere hjertets rytme.

  3. Støde, hvis nødvendigt.

AED’en er nem at betjene.

Når du åbner hjertestartens pakke og trykker på startknappen, guider den dig i, hvad du præcist skal gøre. For at påsætte elektroderne korrekt tager vi højde for fem ting, som kan påvirke elektrodernes evne til at fungere optimalt og derved analysere hjerterytmen.

  • Hår

  • Piercinger

  • Plaster

  • Pacemaker

  • Våd hud

Vi har ikke opfundet HPV-vaccinen, men vi vil godt tage æren for HPPPV-princippet 😉

Det kan dog være rart, at have set den i brug i virkeligheden. Derfor skal alle kursister på vores førstehjælpskurser lære at betjene en!

Rasmus demonstrerer nedenfor, hvordan AED’en fungerer:

Hvor er den nærmeste AED?

Er uheldet ude, og har du brug for en AED, vil det være rart at vide, hvor du kan finde den, der er tættest på. Vi vil derfor opfordre dig til at downloade Hjertestarter-appen til din smartphone.

Vigtigst af alt er, at du skal føle dig tryg, når du skal lave Hjerte-Lunge-Redning og betjene en AED.

Skrevet af:

Kommentarer

Flere artikler

Go to Top