Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Fremmedlegemer i luftvejene

I hjemmet

At kunne trække vejret er en vital funktion for at leve. Uden den iltgivende O2 kan vores kredsløb, muskler og system ikke fungerer. Vi kan få ilt ned i lungerne via to veje: gennem vores mund og gennem vores næse. I førnævnte er der selvfølgelig også plads til mad, legoklodser og andre ting. Når man får noget galt i halsen, som blokerer luftvejene, opstår der en farlig situation. Der vil efter tid ikke komme blod rundt i kroppen, hvilket kan få store konsekvenser, hvis hjertet ikke bliver forsynet.


Pas på børnene og de ældre

Der er to grupper, som oftere får noget galt i halsen eller blokeret luftveje end andre. Det er børn og ældre.

Hos ældre er det ofte mad de får galt i halsen, og som laver en blokade. Dette skyldes, at i takt med at vi bliver ældre, så bliver vores evne til at tygge og synke mad dårligere.

For børn, som udvikler sig ved at stimulere deres sanser, både ved at smage på og lugte til ting, er der mange forskellige objekter, som kan være til fare. Det kan være perler som kommer i næsen, legetøj som kommer i munden, men selvfølgelig også mad som kan blokere deres noget mindre luftveje. Derfor er der også råd for, hvornår børn må få eksempelvis nødder, vindruer, slik med mere.


Førstehjælp til blokeret luftveje

Vi skal altid huske at vurdere personer ud fra ABC-princippet.


Mild irritation af stemmebåndene

Vi har alle prøvet det; at få noget galt i halsen, en tår vand, en rugbrødskerne eller andet som kortvarigt kan irritere vores luftveje. Kroppens egen reaktion er at hoste, og irritationen vil aftage efter kort tid.

Imens irritationen står på, vil det dog kunne mærkes, når du trækker vejret og kan i værste tilfælde, blive til et kraftigt hosteanfald som selvfølgelig er ubehageligt, men ufarligt.


Delvis blokade af luftveje

Her vil det føles som om, at man har noget, som blokere nede i halsen eller svælget, hvor det vil have svært ved at trække vejret ordentligt. Hvis man har en delvis blokade af sine luftveje, så har man kun luft til at snakke i meget korte sætninger eller enkelte ord. Det vil føles meget ubehageligt at mangle luft, og panik kan brede sig.

Som førstehjælper i dette tilfælde skal du handle hurtigt. Afhjælp den tilskadekomne med hårde slag på ryggen, med flad hånd mellem skulderbladene indtil fremmedlegemet kommer fri, og personen igen kan trække vejret. Bed samtidig personen om at hoste, da det vil hjælpe til, at få fremmedlegemet op.


Total blokade af luftveje

I dette tilfælde vil personens luftveje være totalt blokeret, og der vil ikke komme lyd fra personen. Her får personen heller ingen ilt ned i lungerne, og der opstår hurtigt en kritisk situation. Der går derfor ikke mange minutter fra en person ikke får den nødvendige ilt, til at personen vil besvime og blive bevidstløs.

Derfor er det vigtigt med hurtig handling!

Start med 5 hårde slag på ryggen mellem skulderbladene. Udfør slagene med flad hånd og med 2-3 sekunders mellemrum. Lad den tilskadekomne være en smule foroverbøjet. Hjælper de første 5 slag ikke med at løsne fremmedlegemet, så skal du som førstehjælper gå til Heimlich-metoden.

Når personen er i oprejst stilling, stiller førstehjælperen sig bag personen, og lægger sine arme omkring livet på den tilskadekomne. Placér en knyttet næve midt mellem navlen og brystkassen. Med den anden arm og hånd tager du fat i knytnæven og klemmer. Derefter hårdt skråt bagud i en opadgående bevægelse. Dette gentages 5 gange med 2-3 sekunder mellemrum.

Princippet bag Heimlich-metoden er, at når brystkassen bliver trykket sammen på den måde, vil der opstår et tryk nede fra lunger og luftrør, som gerne skulle hjælpe med at løsne fremmedlegemet.

Hvis personen bliver bevidstløs skal du straks alarmere 1-1-2 og derefter påbegynde Hjerte-Lunge-Redning. Selvom personen har et fremmedlegeme i luftvejene, skal du som førstehjælper stadig udføre indblæsninger. Før hver indblæsning kan du tjekke, om fremmedlegemet er tydeligt i den tilskadekomnes mund, og derved kan fjernes.

Personer, som har fået udført Heimlich-metoden, bør undersøges af egen læge efterfølgende.

Fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene er et emne, som vi altid vil gennemgå på vores førstehjælpskurser. Hvis du er interesseret i at lære om disser metoder i praksis og generelt om førstehjælp, er du velkommen til at kontakte os.