Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Lungelæsion

Ved skader & ulykker

Ved ulykker eller uheld med fald, påkørsel eller penetrerende skader i brystkassen kan der ske lungelæsion, også kaldet punkteret lunge. Læsion af lungen sker oftest efter påvirkning på brystet (trafikulykker, ulykker under sport, skader efter knivstik eller skud), hvor lungen kollapser. En kollapset lunge fungere ikke normalt og vil derfor ikke fyldes med ilt. Derudover gør vejrtrækning ondt og man kan se at brystkassen ikke hæver sig som på normalvis.

  

Lukket lungelæsion

Hvis påvirkningen ikke bryder gennem huden, er der tale om en lukket lungelæsion. Der kan ske skade på ribben, som kan brække. Ribbenene kan trænge ind i lungen og skabe en blødning. 

Vi må som førstehjælper spørge den tilskadekomne hvad der er sket og hvor det gør ondt. Ellers kigger vi efter symptomer på personen.


Symptomer

  • Bleghed eller blålig kulør
  • Smerter ved vejrtrækning
  • Stakåndet eller besværet vejrtrækning
  • Opkastning eller hoste med blod
  • Bevidstløshed

Førstehjælp

Hvis der er mistanke om en lungelæsion, kan den rette førstehjælp være stabilt sideleje.

  • Læg den tilskadekomne i stabilt sideleje på den skadede side, uanset om personen er bevidstløs eller ej.
  • Derved holder man den raske lunge fri for blod så længe som muligt.
  • Tilkald hjælp 1-1-2.
  • Afvent og bliv ved den tilskadekomne indtil ambulancen ankommer.

Er personen bevidstløs: 


Åben lungelæsion

Hvis påvirkningen bryder gennem huden, er der tale om en åben lungelæsion. Der kan trænge luft ind imellem indersiden af brystet og lungen, hvilket kan få lungen til at falde sammen.


Symptomer

  • Bleghed eller blålig kulør
  • Smerter
  • Stakåndet eller besværet vejrtrækning
  • Opkastning eller hoste med blod
  • Luftsusen fra såret
  • Bevidstløshed

Førstehjælp

  • Dæk straks såret med en håndflade.
  • Stands store blødninger med fingerpres.
  • Læg eventuelt en steril forbinding på.
  • Læg den tilskadekomne i stabilt sideleje på den skadede side, uanset om personen er bevidstløs eller ej
  • Ved skudulykker kan der være et ind- og udgangshul. Begge huller skal lukkes, så der ikke trænger luft ind
  • Tilkald hjælp 1-1-2
  • Afvent og bliv ved den tilskadekomne indtil ambulancen ankommer

Bliver personen bevidstløs: 

Vi fortæller typisk om lungelæsioner ved førstehjælpskursus til kørekort, og vi vil kunne tilføje det til et tilpasset førstehjælpskursus. Ønsker du det, kan du kontakte os.

For en illustrativ video om beskriver punkteret lunge, se her.